Det siger kunderne

Overvejer du en behandling, men er ikke sikker på resultatet? Hør hvilke erfaringer andre har gjort sig. Her kan du læse, hvad andre personer har fået ud af deres besøg hos mig. Det kan give god inspiration til, hvad jeg ligeledes kan gøre for dig.

Er du stadig usikker på, hvad en behandling hos mig kan gøre for dig, så ring til mig på 53202330 eller udfyld kontaktformularen her på siden. Så kan vi sammen finde frem til, hvordan du kan have gavn af en behandling hos mig, eller jeg kan guide dig videre til en anden kompetent behandler eller behandlingsform

  • ”Camilla har hjulpet mig, da min krop gik fuldstændig i selvsving efter min mors død. Normalt holder jeg smerter, skader og skavanker væk med min egen træning. Men de her smerter og følelsen af panik i kroppen som kom i forbindelse med en sorg, som jeg ikke magtede at forløse ordentligt, de kunne ikke gå væk med ledmobiliseringer og styrketræning. Camilla mærkede med det samme, lige præcis hvor hun skulle ind og arbejde – uden at overskride en eneste af mine grænser, hverken fysisk eller mentalt – for at jeg fik øjeblikkelig forløsning af spændinger, følelsesmæssigt og kropsligt. Og så fik Camilla sat mine kæber, som har været skæve i over 10 år efter en skade jeg fik i styrkeløft, på plads efter blot 1 behandling. Mine varmeste anbefalinger!”

    Anna Bogdanova
    Anna Bogdanova træningsekspert og forfatter
  • “Jeg blev anbefalet Camilla for et års tid siden, hvor jeg havde en snurren i min ene tommelfinger. Camilla fandt med det sammen frem til, at det skyldtes spændinger i min nakke og efter bare en behandling var den snurrende fornemmelse væk. Derefter tog Camilla fat i den generelle spænding i min nakke og i nogle problemer med en gammel løbeskade i min lægmuskel. Begge dele blev løst og jeg mærker i dag ikke noget til det. Jeg går nu regelmæssigt hos Camilla, og det er nok en af de bedste investeringer, som jeg har gjort i mig selv i mange år. Camilla er – udover at være et dejligt menneske – utrolig god til at finde ind til de spændinger og andet der måtte være. Og hun er fantastisk til at vurdere, hvor langt min krop og jeg er klar til at gå, fx smertegrænser. Hvis du har lyst til at give din krop en skøn gave, kan jeg kun anbefale, at du få en tid hos Camilla. Hellere i dag end i morgen.”

    Flemming Vinther Formand i HKKF
  • ”Jeg startede i behandling hos Camilla for at finde mere balance mellem krop og sind, da jeg var under en del stress. Behandlingerne var meget nærværende og jeg fandt ind til kernen hos mig selv. Det har været enormt givende at gå hos Camilla, da jeg her også har arbejdet med de forskellige energier, vi indeholder. Jeg har en skuespillerbaggrund og har derfor en god kropsbevidsthed, og arbejdet med Camilla har gjort det muligt at udforske dette område på en rigtig spændende og givende måde, hvor krop og psyke er blevet forbundet. Camilla er super dygtig, nærværende og arbejder ud fra en holistisk og smuk helhed, som forener det fysiske og det psykiske.”

    Jane Pejtersen
    Jane Pejtersen Skuespiller og sanger
  • ”Jeg har haft fornøjelsen af, at overgive mig til Camillas kyndige hænder i en årrække. Da jeg trådte ind I hendes praksis for første gang, var jeg i et af mine livs værste kriser. Stor var min forundring, at jeg efter en time på hendes briks allerede kunne mærke jerntæppet af psykisk smerte lette – og jeg skulle hurtigt lære, at en behandling hos Camilla altid medførte en dyb fysisk forløsning med stærk følelsesmæssig healing og lettelse, som gjorde krisen mere tålelig. Jeg anbefaler Camilla uden forbehold til alle, som vil I professionelle og kompetente hænder.”

    Lucy Vittrup
    Lucy Vittrup Founder og CEO af Erogy
  • “Jeg er kommet hos Camilla igennem snart 4 år og hun har på rigtig mange måder “reddet” min krop. Jeg har tidligere været hos både kiropraktor, fysioterapeut og oesteopat, men ingen af dem har kunne gå så holistisk til min krop som Camilla kan. Mine problematikker har været bl.a lændeproblemer, rygproblemer, skulderskade, knæskade, lyskenskade – alt uden undtagelse har Camilla rettet op på og jeg er hende dybt taknemlig. Det jeg værdsætter allermest ved Camilla er hendes solide fundament og særlige holistiske tilgang, hvor krop og sind forenes, således at behandlingerne ikke kun er øjebliksredninger, men varige. Jeg anbefaler varmt Camilla til alle og enhver der efterspørger en solid, kompetent behandler – uanset om du har en spirituel/holistisk tilgang til krop og sind, så kan Camilla tackle din problemstilling.”

    Mariaestela Zoe Gullestrup
    Mariaestela Zoe Gullestrup Heart & Soul Business Coach
  • “Jeg har igennem mange år gået til forskellige former for behandling for min nakke og øverste del af ryggen. Specielt efter et piskesmæld for mange år siden har jeg haft mange smerter og hovedpine. På det tidspunkt, hvor jeg startede hos Camilla, havde jeg lige forsøgt mig med almindelig massage igennem længere tid, men det virkede overhovedet ikke. Så så jeg et tilbud hos Camilla og har gået ved hende siden. Min nakke og øverste del af ryggen har generelt fået det væsentligt bedre af Camillas behandlinger. Problemerne vender tilbage med jævne mellemrum – og det vil nok altid være mit svage område – men en behandling hos Camilla kan holde problemerne væk i op til en måneds tid. Min krop er tryg ved, tager godt imod og slapper af under hendes behandling. Camilla er professionel, tillidsvækkende og ihærdig. Jeg kan kun anbefale dig at prøve hendes behandlinger!”

    Sanne Vendeltorp-Pommer
  • ”Jeg var i en periode i mit liv, hvor der skete meget for mig, både personligt og arbejdsmæssigt, og jeg kunne mærke det hobede sig op i kroppen, jeg blev anspændt og endnu mere stresset. Allerede efter første behandling kunne jeg mærke en masse forløsninger. Jeg følte mig lettet, efter Camilla havde behandlet mig. Som om jeg havde tabt 10 ton frustrationer og stress. Det var en fuldstændig fantastisk følelse, og noget jeg pludselig kunne mærke var et behov for mit indre. Min krop og mit indre får det bedre hver gang. Man skal være åben for at turde give slip. For når behandlingen først rigtig er gået i gang, så kan det være en skræmmende følelse. Man har lyst til at spænde op i hele kroppen, som om den går i forsvar og vil passe på, men jeg fik først rigtig meget ud af behandlingen, da du lærte mig at slappe af, også der hvor jeg ikke troede jeg kunne.”

    Saseline Sørensen
    Saseline Sørensen model og iværksætter
  • Jeg startede hos Camilla for ca. to år siden efter anbefaling fra en bekendt. Inden jeg opsøgte Camilla havde jeg i en årrække regelmæssigt gået til akupunktur, men følte nu, at tiden var inde til at tage endnu et skridt imod en smertefri hverdag. Jeg lider af kroniske smerter i knæ og lænd, og Camilla har via sine behandlinger først og fremmest hjulpet mig med disse – jeg forlader altid Camillas klinik smertefri. Men, hun har også gjort så uendeligt meget mere end det. Selvom behandlingerne som udgangspunkt er meget fysiske, indledes de altid med en samtale omkring mit generelle velvære – fysisk som psykisk, og Camilla har lært mig hvordan krop og sind arbejder sammen, og hvor vigtigt det er for mit fysiske velvære, at jeg også har det godt psykisk. Havde jeg mulighed for det, startede jeg hver eneste dag med en behandling hos Camilla – hun har en naturlig varme, ro og tilstedeværelse, som jeg sjældent har set hos andre – og så er hun en pokkers dygtig behandler!

    Stine Linde
    Stine Linde Udviklingsleder hos Erhvervsakademi Sjælland
Kontakt mig

Send mig en hurtig besked. Så vender jeg tilbage hurtigst muligt. Kærlig hilsen Camilla

Not readable? Change text. captcha txt